Maskinhallen

Årskort til Maskinhallen koster kr. 400,-

Dit lokale klubkort til liveoplevelser – folk/roots/traditional / Maskinhallen

Med et årskort til Maskinhallen får du:

Adgang til alle koncerter, der afholdes i Maskinhallen til enhedspris: kr. 50,- pr. koncert.
Har du et årskort, så kan du komme lige så tit, du ønsker. Og hver gang for en flad 50’er – vi har valgt at lave denne lille betaling, så du skal ind og booke en billet. Normalt koster en billet mellem 100,- og 250,- kroner for en almindelig koncertaften. Så du har tjent årskortet hjem efter 3-4 koncerter.

10% på køb i baren.
Vi vil så gerne, at vores gæster kommer i god tid før koncerten – og bliver bagefter. Derfor giver vi 10% rabat i baren, når du har årskort. Så alt hvad du køber i baren før, under og efter koncerten er med rabat. Vis årskortet og legitimation.

Invitation til særlige musikarrangementer – gratis for årskortholdere. 
Vi planlægger at skabe nogle unikke koncerter og spændende oplevelser i Maskinhallen for alle vores gæster. Men en gang imellem inviterer vi til et “hemmeligt” arrangement, som kun er for jer – der har købt årskort. Betragt det som en klubaktivitet og en high-five fra os – til jer, der investerer i musikken og jeres spillested.

Mulighed for pre-sale på udvalgte koncerter i vores program.
For nogle koncerters vedkommende, så starter billetsalget i trin. Og nogle gange, så får gæster med årskort mulighed for at være de første, der kan købe billet. Fedt, ikke sandt?

Nyhedsbrev fra Maskinhallen – med dialog, nyheder og supplerende tilbud.
Det er vigtigt for os, at være i direkte kontakt med jer. Gennem vores nyhedsbrev lægger vi op til dialog med jer – og vi fortæller om tiltag på spillestedet, som har indflydelse på program, koncertformater og i det hele taget på Maskinhallen som fælles forsamlingshus. Vi håber, at I vil læse med og har lyst til at tale med os.

DIT ÅRSKORT

Årskortet er personligt – og du skal altid vise det sammen med legitimation og din billet, når du kommer til koncert. Billet og årskort scannes af vores personale – og har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig – enten på koncertaftenen eller på mail til os.

BESTILLING AF BILLET MED ÅRSKORT

Når du har et årskort, så skal du logge på vores hjemmeside, for at bestille billet. Det kan du gøre fra din telefon, tablet eller PC.

  • Gå ind på vores hjemmeside: www.maskinhallen.dk.
  • Find det ønskede arrangement/forestilling og vælg “Køb billet”.
  • Log ind med dit kundelogin (mailadresse og selvvalgt adgangskode) i øverste højre hjørne.
  • Nu kan du vælge billettype. Vælg billettype ”Årskort”.
  • Gennemfør bestillingen og modtag din automatisk din billet på den e-mail, som du har oplyst.
  • Medbring både billet og Årskort, som scannes i døren på spilledagen.
  • Billet og årskort kan både scannes fra smartphone eller udskrevet.

AUTOMATISK FORNYELSE:

Bemærk at dit årskort automatisk bliver fornyet hvert år. Pengene bliver trukket på det samme betalingskort, som du har betalt dit årskort med. Ønsker du at afmelde årskortet, kan du kontakte os på info@maskinhallen.dk inden kortet fornyes.

GÅ SAMMEN TIL KONCERT

Er I flere, der har årskort til Maskinhallen, så kan I bestille billetter sammen – anvend alle jeres årskort-koder i samme bestilling. Koden står nederst på jeres årskort.

KONTAKT

Har du spørgsmål til årskortet eller bestilling af koncertbilletter, så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 96 20 10 50 eller på mail: info@maskinhallen.dk

Tak fordi du støtter op om musikken og dit lokale spillested. 

Jens Ole Amstrup, spillestedsleder MASKINHALLEN / regionalt spillested

BESTIL ÅRSKORT

Tilmeld nyhedsbrev