Frivillig2025 – Maskinhallen

Frivillig2025

Velkommen til Maskinhallen

Maskinhallen er et KONCERTsted og et KULTURhus

Stedet er, sammen med Det Musiske Hus og Arena Nord, udpeget som regionalt spillested siden 2009. Musikken har altså en stor betydning for Maskinhallens aktiviteter – og musikken er samtidig en mulighed for at udvide vores hus med andre typer aktiviteter.

I 2024 satte vi gang i: ‘Vi giver de gode dage til hinanden’ –  en hel åbningsdag hver uge – hele året rundt. Fyldt med fællesskab, kultur, natur og madoplevelser. Det er altid om onsdagen – og vi blander musikken ind i dagens program, så meget vi kan. 

Vi vil gerne, at Maskinhallen skal åbne sig for endnu flere i lokalsamfundet. 

Vi arbejder for livemusikken og de artister, der har landevejen og scenerne som deres arbejdsplads.

Vi har en målsætning om, at alle i vores nærområde (Vendsyssel, Nordjylland) får lettere adgang til livemusikken og vores aktiviteter.

Og vil har et stort ønske om, at mange frivillige kan se sig selv ind i huset og de aktiviteter og de værdier, som vi gerne vil arbejde med.

Vores Værdier

Fællesskab – et sted, der er rart at være, hvor man kan være, uden at skulle præstere. ingen skal føle sig forkerte og vi hjælper hinanden.

Sig Hej – vi gør noget ud af at være imødekommende overfor vores gæster og hinanden. Alle skal føle sig velkomne.

Go’ Service – vi vil gerne være et sted, hvor man kan lære noget og i fællesskab hjælpe hinanden med at levere en god oplevelse for gæsten, musikeren og alle andre, der kommer ind ad døren.

For Kunsten – vi vil præsentere musik + kunst af høj kvalitet, og vi vil gøre den tilgængelig for alle uanset alder, interesse, indkomstforhold, overbevisning eller uddannelse.

Frivillig 

Du kan være frivillig på to måder i Maskinhallen:

  1. Onsdagsfrivillig og/eller 
  2. Koncertfrivillig.

ONSDAGSFRIVILLIG 

Som frivillig om onsdagen kan du tage en eller flere vagter i dagens løb, fra kl. 8 morgen til kl. 20 aften. Vagterne har forskellig længde; de korteste er 2½ time, og de længste er 4 timer.

En onsdag i Maskinhallen:

  • Maskinhallen er hver onsdag åben hele dagen med et kulturprogram, morgenmad og fællesspisning om aftenen. Vi kalder det: “Vi giver de gode dage til hinanden”. 
  • Vi ønsker at skabe et sted, hvor man kan være sig selv og samtidig skabe noget sammen med andre. 
  • Maskinhallen har ansat kunstnere og fagpersoner til at udbyde eksempelvis: kunst, højtlæsning, film, hygge, spilaften og meget mere.
  • Målet er, at flere af husets brugere selv bliver arrangører og selv har lyst til at udbyde aktiviteter.
  • Der kan være koncert om aftenen kl 20.00 eller til middag kl 13.00.

Når du tager en vagt om onsdagen

Der findes 5 forskellige tidsrum i løbet af en onsdag, der er åbne for dig som frivillig. Vagterne er forskellige i indhold. Der er altid et overlap mellem det foregående frivillighold og det næste hold, der møder ind.

Der er altid 2 frivillige på vagt sammen

Der er ansat personale på alle vagter – så ingen frivillige er alene på vagt.

Morgenholdet

  • Tidsrum:
  • Opgaver:

Formiddagssmilet

  • Tidsrum:
  • Opgaver

Eftermiddagstjansen

  • Tidsrum:
  • Opgaver

Fællesspisning

  • Tidsrum:
  • Opgaver

Aftenvagten

  • Tidsrum:
  • Opgaver

KONCERT-/BARFRIVILLIG

  • Opgaven er at give publikum en god og venlig velkomst og bidrage til en afslappet atmosfære, der matcher Maskinhallens ’ånd’. Vi tjekker og sælger ikke bare billetter og drikkevarer, vi sælger en oplevelse. Det er langt vigtigere, at du bidrager til denne oplevelse, end at du gør alt hurtigt og ’perfekt’. Vores koncertgæster er kendt for at være afslappede og hjælpsomme – også overfor vores frivillige medhjælpere.
  • Vi er der for kunstnerne. De skal føle sig velkomne og ventede. Backstage er deres. Vi giver altid god service. Og er du i tvivl om hvordan, så spørg.

En koncert-/barvagt vil typisk være fra kl. 17:30 til kl. 22:30

  • 17.30 Du møder som frivillig ind sammen med en ansat teamleder og tekniker.
  • 18.00 Vi starter med at spise sammen, planlægger vagten og fordeler opgaverne. 
  • Teamlederen har det overordnede ansvar for opgavefordeling mv.
  • 19.00 Dørene åbner en time før koncerten starter.
  • Som frivillig går du hjem, når din vagt er slut – dette aftales på aftenen – og er normalt når koncerten afsluttes og der er ryddet op i salen. 
  • Teamlederen har ansvar for at lukke og slukke i Maskinhallen.

Den frivilliges opgaver kan bl.a. være:

  • Sælge og scanne billetter
  • Sælge drikkevarer i baren før koncerten og i pausen
  • Fylde op i barskabe med drikkevarer
  • Servere mad for musikerne
  • Oprydning i musikernes backstagerum efter spisning
  • Opvask i baren
  • Rydde op i salen efter koncerten er slut (rydde og tørre borde af)

Hvordan kommer jeg i gang som frivillig

Du er altid velkommen til at kontakte os i Maskinhallen, hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme i gang som frivillig. Send en mail til nete@maskinhallen.dk eller kig ned til en af vores koncerter eller en onsdag, hvor vi har åbent.


Praktiske informationer

Sidemandsoplæring

Når du starter som frivillig, vil du blive fortrolig med opgaverne ved at arbejde tæt sammen med en der har erfaring og er fortrolig med opgaverne. Du vil typisk få en afgrænset opgave til at starte med, og efterhånden som du føler dig hjemme i den, vil dine opgaver blive flere. Det kalder vi sidemandsoplæring. Altså man lærer ved at gå ved siden af og sammen med en, som instruerer i opgaverne. 

Når du bliver i tvivl om noget, så spørg!

Ta’ en vagt

Onsdagsvagter for frivillige byder man ind på ved at skrive sig på et fysisk skema, som ligger i Maskinhallen. Kom ned, når der er åbent, og skriv dig på din næste vagt

Koncertvagter – her skal du oprettes i- og bruge en app, som hedder ’GroundControl’. Det er her, du kan se ledige vagter og hvilke vagter der allerede er taget. Vi instruerer dig i brugen af ‘Ground Control’.

På Facebook har vi en lukket gruppe: Maskinhallen SPARKS. Her kommer der indimellem opslag med opfordring til at melde sig som frivillig, hvis der mangler.

Vi har ingen regler for, hvor ofte man skal tage en frivilligvagt.

Forsikring

Frivillige er omfattet af den overordnede arbejdsskadeforsikring, som Arena Nord har tegnet for alle fastansatte, timelønnede og frivillige i Maskinhallen, Det Musiske Hus og Arena Nord.


Hvad forventer I af mig som frivillig?

  • Skab oplevelsen for gæsterne

At være frivillig i Maskinhallen indebærer både konkrete og praktiske opgaver samt en værtsrolle. De konkrete er opvasken, billettjek, mm. Og Værtsrollen omfatter smilet, velkomsten, den gode service, og en generel opmærksomhed mod dem, der kommer ind ad døren. 

  • Vær en god kollega 

Vi ønsker en god stemning i huset – både overfor vores gæster og i mellem os, uanset om vi er ansatte eller frivillige. Det forventer vi, at alle bidrager til. Vi ønsker at have et godt arbejdsmiljø i Maskinhallen for alle. Her vil vi også gerne henvise til vores ‘Code Of Conduct’, der ligger på Maskinhallens hjemmeside. 

  • Vi drikker ikke alkohol på vagterne

Det er ikke tilladt at drikke alkohol på vagterne – hverken for frivillige eller ansatte. Til gengæld er du velkommen til at tage en kop kaffe eller en sodavand på husets regning, når du har en vagt som frivillig. 

  • Omsorg 

Har du f.eks. en dårlig ryg eller andre ting, du har behov for at passe på, når du har en vagt, så er det vigtigt, at du fortæller det, når du møder ind sammen med vagtens teamleder. Så tilpasser vi opgaverne.

  • Påklædning

Du får udleveret en t-shirt, som du skal bruge, når du er frivillig. Du bliver dermed genkendelig for vores gæster. T-shirten er din – og du tager den med hjem og sørger selv for at vaske.

  • Navneskilt

Der er navneskilte i Maskinhallen, hvor der står ’frivillig’ på. Du er velkommen til at tage et på, hvis du har det bedst med det.


Frivillig-glæder

  • Vi håber meget, du vil nyde at være frivillig i Maskinhallen. Vi værdsætter vores frivilliges indsats og bidrag til at Frederikshavn har et så fint og unikt spillested, som vi synes Maskinhallen er.
  • Et par gange om året inviterer vi vores frivillige til forskellige arrangementer. Nogle gange mødes vi blot over et stykke kage og snakker om hvad der sker i Maskinhallen og hvad der er på vej. Andre gange inviterer vi de frivillige på tur og vi får en oplevelse sammen
  • Invitation til arrangementerne bliver lagt op i Facebook-gruppen: Maskinhallen SPARKS
  • Som frivillig i Maskinhallen kan du gratis gå ind og høre livemusik, hvis der er ledige billetter til en koncert. Det er dog ikke muligt at reservere gratis billetter. Kom på aftenen. Der er ofte en plads ledig. Ellers kan du jo bare sidde i foyeren og hygge.

Spørgsmål

  • Oplever du som frivillig ting du undre dig over, eller gerne vil snakke med os om, så er du altid velkommen til at tage kontakt til Jens Ole / 23 23 01 31 / jensole@maskinhallen.dk

Tilmeld nyhedsbrev