Antti Paalanen // Squeezebox Festival – Maskinhallen
  • Dato
    15/01/22
  • Koncertstart
    20.00
  • Doors:
    Kl. 19.00
  • Opstilling:
    Siddende UNUMMERERET
  • Sted
    Maskinhallen
  • Billetpris
    220 kr.
  • Køb billet Tilkøb

Antti Paalanen // Squeezebox Festival

Koncerten er en del af SQUEEZEBOX – Roots and Traditional Festival

Denne mad-man med håret samlet i en Man Bun er den finske harmonikaspiller Antti Paalanen.
Han vil både charmere dig og skræmme dig. For når han growler navnet på den næste sang med sin bedste finske Death Metal-stemme og stirrer med sine blege, skrællede drueøjne på dig, ved du ikke, om den næste sang han spiller vil rodfæste dig til jorden eller rive dit stadig bankende hjerte fra dit bryst og fortære det råt.

Antti Paalanen skaber sin vilde musik på sin harmonika; et instrument, der er velkendt for både den finske og den danske folkemusik. Selvom han er inspireret af traditionen, har Paalanen alligevel skabt en helt egen lydverden, hvor traditionen viger for trancelignende minimalisme, EDM-påvirkede beats, påvirkninger af sibirisk strubesang og ikke mindst en kontrolleret og indsigtsfuld brug af moderne lydteknologi.

Antti Paalanen udgav sit tredje album Meluta i 2014. Dette album viste en musiker, der ikke kun er en genial harmonikaspiller, men også en komponist, der tager sit instrument til det yderste. Han får harmonikaen til at
skrige, tramper i gulvet, banker i bælgen og fnyser som en rasende tyr. I Paalanens hænder er harmonikaen ikke bare et instrument, men en levende og åndende dansemaskine.

Antti Paalanen har siden udgivelsen af albummet Meluta med succes optrådt i Europa, Japan, Canada og USA. Det nye album Rujo blev udgivet af Rockadillo Records i 2019, og får fantastiske anmeldelser.

Paalanen forstår virkelig at gøre harmonikaen nutidig og moderne, så glæd dig til en spændende aften, hvor du med garanti bliver overrasket over både Antti Paalanens og ikke mindst harmonikaens kapacitet.


Tilmeld nyhedsbrev