Blues på Maskinhallen – Maskinhallen
  • Dato
    07/11 – 09/11/24
  • Koncertstart
    20.00
  • Sted
    Maskinhallen

Blues på Maskinhallen

Festivalen Blues Heaven drysser atter stjerner på Maskinhallen

Udover de mange koncerter i Arena Nord, Frederikshavn den 8. og 9. november, har Blues Heaven igen i år et tæt samarbejde med spillestedet Maskinhallen i Skolegade. Her vil der være to koncerter torsdag aften samt fredag og lørdag middag, til stor glæde for både de lokale og de mange tilrejsende gæster. De seneste år har Blues Heaven tiltrukket publikum fra hele 17 forskellige lande.

Her afholdes 2 koncerter torsdag, fredag og lørdag til glæde både for de lokale og de mange tilrejsende udenlandske gæster. Igennem de seneste år har disse intime koncerter været utrolige populære.

“Det er fantastisk, at vi kan skabe så meget positiv blues-aktivitet uden for selve festivalen,” siger festivalarrangør Peter Astrup og tilføjer: “Hvert år ser vi flere lokale gæster, som gennem disse intime koncerter får en ekstra interesse for blues- og soulmusikkens skønheder og efterfølgende besøger festivalen i Arena Nord.”

Yderlig info: https://bluesheaven.dk/blues-i-maskinhallen Blues i Maskinhallen billetter sælges separat og gælder ikke Blues Heaven festival i Arena Nord.

TORSDAG 7. NOVEMBER KL. 20 – 23
JW-Jones
er en canadisk guitarist, sanger og sangskriver, født i Ottawa i 1980. Hans rejse mod bluesens himmel begyndte allerede som 12-årig bag et trommesæt. Josh Wynne-Jones har opnået stor anerkendelse, blandt andet som en af Billboard-magasinets top 10-sælgende kunstnere. I 2017 vandt han International Blues Challengeprisen (IBC) for “Best Self-Produced CD” med sin udgivelse ‘High Temperature’. I 2020 blev han kåret som “Best Guitarist” ved IBC. JW-Jones har udgivet 12 cd’er og har optrådt i 23 lande på fire kontinenter.

Mark Hummel rangerer som en af de mest respekterede nulevende mundharpespillere. Siden 1985 har han som bandleder udgivet 32 plader. Albummet “Remembering Little Walter” vandt to Blues Music Awards og blev nomineret til bedste blues-cd ved Grammy Awards® i 2015. Siden da er det blevet til yderligere syv BMAnomineringer. Mark Hummel medbringer et “ALL-STARS-BAND” bestående af guitaristen Anson Funderburgh, der var bandleder i “Anson Funderburgh & The Rockets” i over 25 år. Trommeslager Wes Starr har spillet med stjerner som Jimmy Vaughan og Kim Wilson, og bassist Bill Stuve var fra 1977 og et kvart århundrede frem en central del af Rod Piazza and The Mighty Flyers.

FREDAG 8. NOVEMBER KL. 13 – 16
Big Creek Slim: (DK)
er et af de mest eftertragtede navne på den europæiske bluesscene. Norske Kent Erik Thorvaldsen, normalt frontmand i bandet The Jelly Roll Men, danner her en dansk/norsk duo. Duoén har en mission om at bringe old-school, low-down blues ud til folket, spillet som det skal spilles. Der er store forventninger når to af Skandinaviens mest oprigtige blues-sjæle endelig forenes FOR FØRSTE GANG.
The Nick Moss Band feat. Dennis Gruenling: (US) bærer den musikalske arv fra Chicago-bluesens guldalder videre og er uden tvivl et af tidens “hotteste” bands. I år var de nomineret til hele syv priser ved Blues Music Awards, som fandt sted i maj måned i Memphis. NMB har turneret verden rundt i syv år med samme besætning og har udgivet 15 albums. I 2018 skrev bandet kontrakt med verdens største blues-selskab Alligator Records, som har udgivet deres seneste tre albums.

LØRDAG 9. NOVEMBER KL. 13 – 16
Harrell “Young Rell” Davenport:
A New Blues Star Is Born. Den 17-årige “Young Rell” fra Mississippi har allerede betaget publikum verden over med sine oprigtige og passionerede præstationer. Han har imponeret med sin sjælfulde stemme, bluesharp og ekvilibristiske guitarfærdigheder. Harrell forelskede sig i bluesmusikken som 8-årig, påvirket af legender som Jimmy Reed og Eddie Taylor. Han spillede sin første koncert som 10-årig og skrev sin første sang som 11-årig.
Brasilianske Blues Beatles: blev grundlagt i 2013 i São Paulo og har taget verden med storm med deres unikke blanding af to af musikhistoriens store genrer: Blues og Beatles-numre. Med over 300.000 følgere på Facebook og mere end 20 millioner visninger af deres videoer på YouTube, er Blues Beatles uden tvivl Sydamerikas mest populære bluesrock-band.

Køb Billet – Torsdag Køb Billet – Fredag Køb Billet – Lørdag Køb Billet – Torsdag, Fredag, Lørdag Køb Billet – Fredag, Lørdag

Tilmeld nyhedsbrev