Dawda Jobarteh – Maskinhallen
  • Dato
    19/02/22
  • Koncertstart
    20.00
  • Doors
    KL. 19.00
  • Opstilling
    Siddende unummereret
  • Sted
    Maskinhallen
  • Billetpris
    160 kr.
  • Køb billet Tilkøb

Dawda Jobarteh

Maskinhallen er stolte over at byde publikum på endnu en skøn oplevelse, når Dawda Jobarteh gæster huset.

Dawdas musik er en fortælling om den kulturelle rejse Dawda har været igennem. Med rødderne dybt plantet i Gambias sandørken og med indflydelsen fra den danske kultur, der nu er Dawdas hjem. I Gambia er man ikke i tvivl om at Dawda er blevet inspireret udefra og i Danmark er der ikke tvivl om, at den vestafrikanske musiktradition er bragt indover landets grænser. Alt sammen gør koncerten med Dawda Jobarteh til en helt særlig musikalsk oplevelse.

Hos Dawda Jobarteh mødes ældgamle afrikanske traditioner med en moderne tilgang. Den gambisk-fødte musiker er født ind i griot-familien Jobarteh, som i generationer har været musikere og historiebærere. At han har den musikalske arv i orden høres i hans sublime strengespil på den harpelignende kora.

For Dawda Jobarteh, der nu har gjort Danmark til sit hjem, er der dog ikke nogen modsætning mellem at tage griot-arven dybt seriøst og udforske koraen i relation til nye klangmuligheder og samarbejdspartnere.

Dawdas 4. album, der udgives den 28. Januar 2022, er indspillet sammen med Salieu Dibba og Admeta String Quartet. Og det er denne konstellation, der spiller i Maskinhallen denne aften.


Tilmeld nyhedsbrev