Eline Hellerud / Svaneborg Kardyb – Maskinhallen
  • Dato
    09/09/22
  • Koncertstart
    20.00
  • Opstilling:
    Siddende UNUMMERERET
  • Doors:
    Kl. 19.00
  • Sted
    Maskinhallen
  • Billetpris
    140 kr.
  • Køb billet Tilkøb

Eline Hellerud / Svaneborg Kardyb

Eline Hellerud feat. Svaneborg/Kardyb/Stangness

Nordisk tradition og nyskabning

Svaneborg Kardyb udgav albummet Knob i 2019, hvor stemmen fra ‘Et Lite Øyeblikk Bare’, ikke var til at komme udenom. Vokalist Eline Hellerud Åsbakk fra Tromsø i det nordlige Norge skaber musik i et køligt, skandinavisk landskab. Med et ligefremt og ekspressivt univers tager hun lytteren med ud i den vilde natur, og hjem igen. Teksterne og musikken kredser om og beskriver rastløshed og melankoli, men også forårssol og optimisme.

Inspirationskilderne er salmer og folketoner fra den nordnorske landsdel, samtidig har hun en stærk forankring i det eksperimentelle og improvisatoriske fra jazzen. Eline udforsker kvaliteter og karaktertræk ved den gamle norske musiktradition, og skaber noget nyt ud fra det.

Eline har modtaget flere priser og stipender for sine kompositioner og tekster, og har udgivet to soloalbums: Utenfor i 2015 og Av Eller På i 2019. Sidstnævnte feat. Arctic Philharmonic. Ved siden af samarbeidet med Svaneborg Kardyb er hun sanger i Improensemblet Oslo 14 og turnerer i Norge med sin egen kvartet. I 2021 laver hun en stor tværfaglig koncertforestilling med musik for sang, fire kontrabasser og live tegning til Festspillene i Nordnorge, sammen med komponist Agnes Ida Pettersen og dansekunstner Katja Schia.

Til denne koncert medbringer hun også kontrabassist Christo Stangness, som også er fast medlem af hendes norske band.

Tilmeld nyhedsbrev