FANTASILABORATORIET

Den Nordjyske trompetist/komponist Niels Munk debutere på den danske jazzscene med sit originale eksperimenterende jazz projekt Fantasilaboratoriet..Paradoxalt placere Fantasilaboratoriet sig helt centralt og i periferien af jazzen. Med stor passion for improvisation, bruger projektets musikere jazzens fundamentale egenskaber, som en afsats for dyrkelsen af fantasi og improvisation – mens de afskriver sig fra de normer typisk tilknyttet genren. Projektets trommeslager Jonathan Jull Ludvigsen, kendt bla. For sit innovative trommespil i
bandet “Athletic Progression”, viser et moderne og unikt rytmisk udtryk som trækker klare tråde ind i hiphoppens universer.

Bassist Jens Mikkel Madsen har gennem sit projekt “I Think You’re Awesome” mange års erfaring inden for det kreative og fantasifulde fag, og har de seneste år cementeret sig som en af landets stærkeste kreative kræfter. Hans musikalske ånd afspejler hans rolige væsen hvilket altid resultere i skønne musikalske universer.

Dan Hjort Jensen er en fantasifuld og virtuos pianist som har gjort sig særdeles bemærket på den Århusianske jazz scene de seneste par år. Hans langvarige samarbejde med front personen har givet dem et unikt samspil af den slags som kun kan opstå på et langvarigt venskab.

Fantasilaboratoriet er et kreativt rum som forsker i fantasien. Motiveret at den spirituelle og praktiske værdi i kunsten invitere Fantasilaboratoriet musikere og lyttere ind i forunderlige og billedlige musikalsk universer.

“Lyrisk smuk og melodisk, dansk jazzdebut”

Gaffa

 

“Den unge nordjyske trompetist Niels Munk debuterer med en plade, der sætter et tydeligt aftryk på den danske jazzscene … – En flot afslutning på et perfekt album. Fantasilaboratoriet kan meget vel gå hen og blive årets jazzdebut, når 2021 gøres op.”

Jazz Nyt

Tilmeld nyhedsbrev