The Yellow House All-Star Band – Maskinhallen
  • Dato
    03/02/22
  • Koncertstart
    20.00
  • Doors:
    Kl. 19.00
  • Opstilling:
    Siddende unummereret
  • Sted
    Maskinhallen
  • Billetpris
    160 kr.
  • Køb billet Tilkøb

The Yellow House All-Star Band

Denne aften kan vi – sammen med Yellow House Booking – præsentere et helt særligt lineup, med nogle af de bedste unge, Irske musikere.

I anledning af, at Yellow House Booking i 2022 fejrer 10-års jubilæum, er der håndplukket tre stærke sangere og to musikalske naturbegavelser i forvisning om, at de tilsammen vil byde på en enestående musikalsk oplevelse.

De fem bandmedlemmer i The Yellow House All-Star Band er:

Jack Badcock – en fremragende sanger og guitarist, mest kendt fra Dallahan, men også med en meget stærk soloudgivelse på sit CV. Har turneret flere gange i Danmark, bl.a. med Larsa og Dallahan.

Ciarán Ryan – et musikalsk naturtalent, der mestrer de fleste strengeinstru-menter. En særdeles ferm banjospiller. Ligesom Jack medstifter af Dallahan og Larsa. Besøgte bl.a. Danmark i en duo med Jack i 2013, vores kun anden turné! Har også for nylig udgivet et soloalbum, Banjaxed, og turneret med sit eget Ciarán Ryan Band.

Sam Kelly – en formidabel sanger, et absolut topnavn på den engelske folkscene og et af vores mest efterspurgte navne. Tog Tønder Festival med storm sammen med sit band Sam Kelly & The Lost Boys i både 2017 og 2018.

Ainsley Hamill – en fabelagtig sangerinde, der både synger på engelsk, skotsk og gælisk. Har flere gange turneret i Danmark som forsanger i Barluath og sam-arbejder også med bl.a. Fourth Moon. Har en lovende solokarriere på vej.

Toby Shaer – ligesom Ciarán en mester på et utal af strengeinstrumenter og dertil fløjte m.v. Fast bestanddel af Sam Kelly & The Lost Boys, har desuden spillet med bl.a. John McCusker, John Doyle m.v. Har på det seneste arbejdet en del sammen med Ainsley på hendes soloprojekt.


Tilmeld nyhedsbrev