PLUS 1 Koncerter

Fra september 2021 præsenterer MASKINHALLEN et nyt koncertformat: PLUS 1. Du kan genkende koncertener i vores program når du ser logo og navnet PLUS 1.

Og hvad går det så ud på?

Jo – køb en billet – og invitér en med gratis. Vi skal være mere sammen. Og den ekstra ting er, at koncerterne er på hverdage i dagtimerne.

  • PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen.
  • PLUS 1 er eftermiddagskoncerter en gang om måneden i dit lokale kulturhus.
  • PLUS 1 koncerterne giver fællesskab, nærvær, smil, grin og gode stunder.
  • Med alle billetter følger en gratis billet, derfor navnet PLUS 1.

Tanken bag

Corona har betydet manglende socialt samvær for de fleste mennesker. Derfor trænger vi til at være sammen og mødes igen. En koncert er ideel til at række ud efter en, man ikke har set i lang tid, glæde sig, opleve en god koncert og hygge sig sammen til kaffe & kage efter koncerten.

Kulturhusene er lokale samlingspunkter for rigtig mange, men de fleste koncerter afholdes om aftenen. Med PLUS 1 rækker kulturhusene ud efter de mange mennesker og foreninger, som gerne vil samles for at opleve kulturen midt på dagen.

Ideen til koncerterne: Jens Jepsen og MC Hansen

Tilmeld nyhedsbrev