Kalaha – Maskinhallen
  • Dato
    22/09/22
  • Koncertstart
    20.00
  • Opstillig:
    Siddende unummereret
  • Doors:
    Kl. 19.00
  • Sted
    Maskinhallen
  • Billetpris
    160 kr.
  • Køb billet Tilkøb

Kalaha

Kalaha viser modig og anarkistisk leg med genrer og musikalske traditionerpå nyt album

Selvom COVID-19 fik lukket ned for globetrotter-bandet Kalaha’s internationale rejseaktivitet, har bandet med Mystafa skabt et album, der byder på møder med kulturer og traditioner fra hele verden.

Kalaha er kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænse-områder og geografiske spektre. Som live-band er de medrivende og højenergiske, og er kendt for at sætte ild i dansegulvet og bringe publikum i trance. Til det bruger bandet elementer fra alt fra syre-rock og improviseret jazz til anatolsk funk og acid techno.

Nu er Kalaha klar med endnu et velproduceret, genre-omvæltende album-udspil, som bl.a. indeholder forårs-radiohittet ?Dans Det Op?, hvor gruppen får hjælp af danmarks psych-rock konge, den tour-aktuelle Uffe Lorenzen. På pladen, som er produceret af bandets ene halvdel, Rumpistol og Spejderrobot, finder man også den politiske funk-basker ‘Özgürüm Ben’, der pt. ligger i rotation på P6 Beat og som inddrager bandets tilbagevendende samarbejdspartnerHilal Kaya på tyrkisk vokal.

På Mystafa besøger Kalaha alle fire verdenshjørner: der er brasiliansk samba vestfra, tyr-kisk 70’er musik østfra, afrikansk highlife og ørkenblues sydfra, og Lorenzen samt den albumaktuelle folk-sanger Hjalte Ross nordfra.

Kalaha formår at skabe et helt unikt univers af lydbilleder og -elementer, hvor man som lytter i det ene øjeblik er på hæsblæsende biljagt igennem bazaren i Istanbul og i næste nu svæver i rummets kosmiske evighed – for så at lande midt i en kærlighedsceremoni i Mali med Moussa Diallo som ypperstepræst.

Kalaha består af:

Niclas Knudsen – guitar, el-bas, talk box & vokal
Emil de Waal – trommer, percussion, elektronik & vokal
Jens ‘Rumpistol’ Christiansen – synths, würlitzer, programmering & vokal
Mikael ‘Spejderrobot’ Elkjær – synths, programmering & vokal

Tilmeld nyhedsbrev